I anledning af 50-året for udgivelsen af et af de mest betydningsfulde værker i det 20. århundredes filosofi, Emmanuel Lévinas' Totalitet og uendelighed, behandler artiklen et grundtema i værket, nemlig forholdet mellem etik og undervisning. Det sker under inddragelse af den pædagogiske model, som Lévinas anser for at stå i et modsætningsforhold til sin egen etiske forståelse af undervisning, den sokratiske maieutik. Den udførlige behandling af de to «positioner» skal imidlertid vise, at de har mere (...) til fælles, end det kommer frem i den første modstilling, hvilket giver mulighed for at formulere en mellemposition, der fastholder det etiske ved begge, og som er mere praktisk anvendelig i undervisning end nogen af dem taget hver for sig.Nøgleord: etik, undervisning, Lévinas, åbenbaring, Sokrates, maieutik, dialogEnglish summary: The Ethical Dimension of Teaching – Based on a Main Theme in the Work of Emmanuel LévinasOn the occasion of the 50th anniversary of one of the most important works in 20th century philosophy, Emmanuel Lévinas' Totality and Infinity, the article presents a main theme of this work, the relationship between ethics and teaching. The discussion draws on another pedagogical understanding, which Lévinas considers to be opposed to his own ethical understanding of teaching, Socratic maieutics. A thoroughgoing interpretation of the two «positions» shows, however, that they have more in common than what the opposition seems to elucidate at first. The sublation of the two will make it possible to sketch out a third ethical point of view, more applicable to teaching in practice than either of the two taken on its own. (shrink)

Indledning -- Nihilisme. Kunst ; Uddannelse ; Ontologi -- Ontologi. Musik ; Musikdidaktik ; Pædagogik -- Konklusion.

Løgstrups hovedværk fra 1956 med nyt efterskrift ved Hans Fink. “Så vist som et menneske med den tillid, det viser eller begærer, giver mer eller mindre af sit liv i den andens hånd, så vist hører fordringen om at tage vare på det liv med til vor tilværelse sådan som den nu engang er. Hvor meget eller hvor lidt der står på spil for et menneske i den tillid, det viser, er selvsagt uhyre forskelligt. Det beror på mange forskellige faktorer, (...) på den enkeltes psykiske konstitution og øjeblikkelige befindende, på situationen, der ikke mindst er bestemt af, hvem og hvordan den anden er. Men hvorom alting er, betyder det, at der i et hvilket som helst møde mellem mennesker ligger en uudtalt fordring, uanset under hvilke omstændigheder mødet finder sted og hvilken karakter det har.” "Klassiker. Hvis man tror, at Løgstrups etiske fordring er et pladderhumanistisk budskab om næstekærlighed og at »tage vare på hinanden«, så er genudgivelsen en passende lejlighed til at få den læst. (...) Løgstrups fænomenologiske analyser af forholdet mellem mennesker og af vore selvbedrageriske bortforklaringer af vore egne reaktioner på andre er stadig dugfriske, som var de skrevet i går." Niels Højlund, Weekendavisen. (shrink)

Guiden til Søren Kierkegaards værk Frygt og Bæven er vigtig, fordi det er et værk, som mange finder det svært eller direkte usympatisk at læse, så her skulle være lidt tilgængelige tilgange til forståelsen heraf. Det er troens paradoks, der behandles i værket, og det undersøges via historien om Abraham og Isak. Det er et etisk dilemma af dimensioner, for ikke blot er det et mord, der bliver planlagt, men det er også et mord på Abrahams egen søn, hvis det (...) altså gennemføres, som Gud har befalet. Det, der interesserer pseudonymet Johannes, er det modsætningsforhold, der findes mellem religion og etik, for der er en etisk pligt, som vi alle kender i henhold til, hvad man må og ikke må, eller hvad der er redeligt eller uredeligt. Der er imidlertid også en pligt for Gud, når man er troende, og den pligt kan vise sig at gå imod ordentlighed og lovlighed. (shrink)

I 2007 gennemførte forbundskansler Angela Merkel en sundhedsreform der blandt andet indebærer, at tyske borgere ikke frit kan afgøre, om de vil deltage i forebyggende programmer, da et fravalg kan medføre økonomiske konsekvenser. Hermed udvider den tyske stat sin ret til at gribe ind i borgernes liv, når det handler om sekundær forebyggelse, fx i form af screening for kræftsygdomme. Dette kan være problematisk da den bedst tilgængelige evidens viser at tre igangværende kræftscreeningsprogrammer ikke kun har gavnlige virkninger, men også (...) betydelige skadelige virkninger. Formålet med denne undersøgelse var at undersøge, hvilke holdninger eksperter, politikere og sundhedsmyndigheder i Danmark har til tvang og/eller belønning i forbindelse med screening for kræftsygdomme, og om de ville støtte eller fraråde en tysk model i det danske sundhedsvæsen.Der blev foretaget enkeltinterviews med strategisk udvalgte eksperter. Interviewene blev transskriberet og analyseret med en fænomenologisk analysemetode, og derefter analyseret og diskuteret i forhold til utilitaristisk og deontologisk etik, samt evidensen vedrørende de tre eksisterende kræftscreeningsprogrammer i Danmark.Alle informanterne var kritiske over for det tyske forslag. Til gengæld blev forholdet mellem de gavnlige og skadelige virkninger af kræftscreening vurderet meget forskelligt. Manglen på enighed, uklare udtalelser og ikke-stringent terminologi bestyrkede vor konklusion; at det danske sundhedsvæsen for det første ikke bør følge den tyske kurs og, for det andet, at man bør være kritisk over for implementering af screeningsprogrammer for kræftsygdomme. Hvis forebyggende initiativer kan være mere til skade end gavn, bør de altid overvejes nøje i lyset af sundhedsvæsnets oprindelige intention om at hjælpe og beskytte det enkelte menneske. (shrink)

Abstract -/- Artiklen gør op med en tolkning af Arendts teori om dømmekraft som bestående af to forskellige teorier; en om dømmekraft som umiddelbar skelneevne, og en dømmekraft som diskursiv fornuft. Denne tvedeling kan genfindes hos flere nulevende filosoffer, som Albrecth Wellmer, Jürgen Habermas, Richard Bernstein, Seyla Benhabib, hvoraf sidstnævnte ydermere associerer dem med de to filosofihistoriske dømmekraftbegreber, nemlig Aristoteles’ phronesisbegreb og Kants begreb om den refleksive dømmekraft. I sin rekonstruktion søger artiklen at komme bag om denne opdeling ved at (...) spore gennemgående træk i Arendts værk, som går på tværs af forholdet mellem handling og tænkning. (shrink)

Anvendt etik har i for ringe grad interesseret sig for de procedurale og refleksive aspekter ved det som i artiklen kaldes den forhandlede normdannelse. Diskursetikken således som den udvikles hos Jürgen Habermas kan fungere som teoretisk ramme for en sådan analyse. Artiklen præsenterer en undersøgelse af det svenske Gentekniknævn med henblik på at vise hvorledes den forhandlede normdannelse foregår i dette nævn. Artiklen konkluderer på baggrund heraf at den forhandlede normdannelse peger på et bredere politisk spørgsmål om mulighedsbetingelserne for (...) et deliberativt demokrati. I denne optik er anvendt etik ikke primært et spørgsmål om applicering af normer eller principper, men om studiet af mulighedsbetingelserne og formerne for en kollektiv evaluering af det normative grundlag for konkrete handlinger. (shrink)

Dette kapitel fokuserer på ’etik og patientinddragelse’, men søger med afsæt i devisen ‘sapere aude’ også at skabe interesse for filosofi og etik blandt sygeplejestuderende. Kapitlet er en opfordring til sygeplejestuderende om at betjene sig af egen forstand og finde mod til at filosofere over problematikker i forbindelse med patientinddragelse frem for at falde tilbage i umyndighedens bekvemmelighed og vente på at andre træder til. Kapitlet starter med at se nærmere på, hvordan patientinddragelse italesættes i vor tid efterfulgt (...) af en kort eksposition af to af oplysningstidens vigtigste libera- le filosoffer, herunder pligtetikeren Immanuel Kant og nytteetikeren John Stuart Mill, hvis syn på henholdsvis autonomi og frihed influerer debatten om patientinddragelse. Efterfølgende præsenteres og diskuteres to eksempler, hvor patientinddragelse og etik er i rampelyset. Mere specifikt rettes fokus på 1) etik, patientinddragelse og den psykiatriske patient og 2) etik, patientinddragelse og unge mennesker. Eksemplerne er udvalgte med henblik på at belyse, hvad der kan komme på spil i sundhedsfaglige situationer udspændt mellem individuel frihed, herunder også ideen om autonomi; sygehusvæsenet, inklusive personale, som autoritær vi- dens-institution/aktør og det etiske, herunder ideen om ’det gode’ eller efterstræbelsesværdige. Afslutningsvis argumenteres der for, at sundhedsarbejdere med blik for etik og patientinddragelse kan udgøre en positiv kraft for den inddragede patient, men at det kræver, at denne vover at være vis. Afsnit: Resume Patientinddragelse i vor tid Autonomi, frihed og patientinddragelse Etik, patientinddragelse og den psykiatriske patient Etik, patientinddragelse og den unge Afslutning . (shrink)

K.E. Løgstrups disputats fra 1942 – nu i revideret udgave med Løgstrups senere tilføjelser og rettelser. Redaktion og efterskrift ved Kees van Kooten Niekerk. Den transcendentalfilosofiske Problemstillings Forstaaelse af Livet i sig selv som formløst og skikkelsesløst deler Teologien ikke. Den jødisk-kristne Livsforstaaelse er den modsatte: at Livet er noget bestemt, før og uanset den Skikkelse det vinder i Kulturen. Menneskelivet er ikke først og ikke udelukkende Kultur-Liv. I Israels Tro og i Jesu Forkyndelse er Livet i sig selv, uanset (...) hvilke Skikkelser Mennesket giver det i sin Kultur, noget bestemt, fordi det er skabt Liv.” "For Løgstrup-fortolkere er det spændende at følge Løgstrups udvikling, hvor de senere tanker om den etiske fordring som et humant begreb og de suveræne livsytringer tager sin begyndelse i disputatsen." **** Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten "Løgstrup starter sin videnskabelige karriere med at rydde grunden for det livtag med den sekulariserede, gudløse tilværelsesforståelse, der siden blev hans opgave tilværelsen igennem. Der er en enestående konsekvens i Løgstrups liv og tænkning fra først til sidst, en teologisk konsekvens. Det er det, der er det store ved ham." Niels Højlund, Weekendavisen. (shrink)

Chantal Mouffe har altid sat spørgsmålet om sociale bevægelser i relation til spørgsmålet om demokratisering. Hendes ideer om agonistisk og radikalt demokrati har fået gennemslag i den europæiske samfundsmæssige debat, men i den sammenhæng glemmer man måske, at hun først og fremmest er engageret i en radikalisering af det liberale demokrati. I hendes nuancerede debatstil kan de mange begreber, nogle af hvilke hun selv er ophavet til, godt få læseren til at fokusere på enkelte træer, som for eksempel netop (...) agonistisk og radikalt demokrati. Dermed kan selve skoven, det liberale demokrati og dets udvikling, forsvinde ud af fokus. Det gør det imidlertid ikke i dette interview, der fandt sted i hendes hjem i Hampstead, Nordlondon, primo 2012, omtrent samtidig med, at hendes seneste bog Agonistics blev afsluttet. (shrink)

Finanskrisen har satt fornyet fokus på den praktiske betydningen av samfunnsøkonomifaget. I det følgende vil jeg diskutere fagets problematiske posisjon i overgangen mellom teori og praksis. Dette danner utgangspunkt for min påstand om at økonomene bærer et moralsk ansvar for hvordan faget direkte og indirekte legger premisser for økonomisk politikk og dermed også for den økonomiske utviklingen i samfunnet, finanskrisen inkludert. Jeg vil argumentere for at dette påkaller en etisk og epistemologisk bevisstgjøring av samfunnsøkonomiprofesjonen, og jeg antyder noen forslag til (...) hvordan dette kan angripes. (shrink)

I bogen "Den store humor" undersøger Harald Høffding humoren som livsanskuelse. "Den store humor" er ifølge Høffding en etisk livsholdning, som et menneske kan leve sit liv efter. Inspireret af filosoffen Søren Kierkegaards stadieteori karakteriserer Harald Høffding humoren som et etisk standpunkt, der nægter at anerkende den kristnes tragiske syn på livet. I stedet formår humoristen, at balancere livets lyse og skyggefulde sider. Humoristen lever sit liv med åbne øjne og har derfor blik for såvel verdens komik som tragik. Harald (...) Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza. (shrink)

The thirteen essays collected in this volume investigate the possibility that the word "God" can be understood now, at the end of the twentieth century, in a meaningful way. Nine of the essays appear in English translation for the first time. Among Levinas's writings, this volume distinguishes itself, both for students of his thought and for a wider audience, by the range of issues it addresses. Levinas not only rehearses the ethical themes that have led him to be regarded as (...) one of the most original thinkers working out of the phenomenological tradition, but he also takes up philosophical questions concerning politics, language, and religion. The volume situates his thought in a broader intellectual context than have his previous works. In these essays, alongside the detailed investigations of Husserl, Heidegger, Rosenzweig, and Buber that characterize all his writings, Levinas also addresses the thought of Kierkegaard, Marx, Bloch, and Derrida. Some essays provide lucid expositions not available elsewhere to key areas of Levinas's thought. "God and Philosophy" is perhaps the single most important text for understanding Levinas and is in many respects the best introduction to his works. "From Consciousness to Wakefulness" illuminates Levinas's relation to Husserl and thus to phenomenology, which is always his starting point, even if he never abides by the limits it imposes. In "The Thinking of Being and the Question of the Other," Levinas not only addresses Derrida's Speech and Phenomenon but also develops an answer to the later Heidegger's account of the history of Being by suggesting another way of reading that history. Among the other topics examined in the essays are the Marxist concept of ideology, death, hermeneutics, the concept of evil, the philosophy of dialogue, the relation of language to the Other, and the acts of communication and mutual understanding. (shrink)

Den danske filosof Frithiof Brandts doktorafhandling blev udarbejdet i Paris og færdiggjort i 1921, hvorefter han blev professor i filosofi. Den tager udgangspunkt i den engelske filosof Thomas Hobbes hovedtanke om 'bevægelse' som naturens grundfænomen. Brandt leverer i sin bog en grundig gennemgang af Hobbes' ide. Desuden rummer bogen argumenter for Hobbes' autonomi i forhold til tidligere betydningsfulde tænkere som Galilei og Descartes. Frithiof Brandt (1892-1968) var en dansk filosof og forfatter. Han beskæftigede sig i løbet af sin karriere både (...) med filosofi og psykologi. Han udgav blandt andet bøger om Hobbes og Kirkegaard - filosoffer, der på hver deres måde, havde afgørende indflydelse på hans egen tænkning. (shrink)

Bogen indeholder en gennemgang af Søren Kierkegaards altergangstaler, og det er forfatteren Niels Jørgen Cappelørns bærende tanke, at netop altergangstalerne er helt centrale for forståelsen af Kierkegaards kristendomsopfattelse. Med forfatterens egne ord, så lyder bogens tese således: Skal det lykkes at trænge ind i Kierkegaards teologi, er der kun én vej. Og den går gennem altergangsprædikenerne.

I november 2020 stod statsminister Mette Frederiksen på en gård i Jylland og kneb en tåre foran den forsamlede presse. Hun havde netop besøgt to generationer af minkfarmere, far og søn, hvis levebrød hun selv lige havde besluttet at slå ned. Var det kynisme eller reelle følelser, der var på spil? Tog statsministeren personligt ansvar for sin egen, svære beslutning, eller var hun en hykler? I denne videnskabeligt funderede debatbog sætter Silas F. Harrebye vores allesammens hykleri under lup. Han skelner (...) mellem forskellige former for hykleri og undersøger, hvad det gør ved demokratiet, at vi ofte er mere optagede af at anklage end at forstå hinanden. Bogen viser, hvorfor vi har brug for flere nuancer i debatten, hvis der skal være plads til politiske visioner og personlig udvikling. Bogen indeholder dybdegående interviews med 8 kendte politikere og meningsdannere som selv har været igennem deciderede shitstorms og anklager om hykleri: Lars Løkke Rasmussen, Pelle Dragsted, Carolina Magdalene Maier, Morten Messerschmidt, Tim Whyte, Rasmus Willig, Anders Gadegaard og Lea Korsgaard. De bliver alle udfordret til at reflektere over både eget og andres hykleri. Derudover præsenterer bogen resultaterne fra en omfattende befolkningsundersøgelse lavet i forbindelse med bogen. Ved hjælp af overraskende teoretiske vinkler og fortolkninger formulerer Silas F. Harrebye et forsvar for hykleriet, som han mener er uundgåeligt og ligefrem kan være politisk produktivt. Som han skriver:?hellere hyklerisk idealist end konsekvent kyniker.? Bogen er skrevet til borgere og fagfolk, der interesserer sig for demokrati, politik og samfund. Den rummer en masse inspiration til at reflektere over de svære valg i livet og blive det, forfatteren kalder?den gode hykler?. Bogen kan oplagt bruges som supplerende litteratur på universiteter og højskoler inden for fx samfundsfag, filosofi og medievidenskab. (shrink)

The philosophical situation at Copenhagen University in the 1960’s was dominated by two positivists. Th elogical positivist Jørgen Jørgensen – who had written the history of the “movement” – and the legal positivistAlf Ross. There were also two “outsiders”: Peter Zinkernagel, who did more analytical philosophy of language in the British style, and K. Grue Sørensen who was working in the traditions of neo-Kantianism. In 1955 Grue-Sørensen was hired as the first professor in education – after a long controversy about (...) the scientific status ofeducation as a discipline – but with a focus on the history of education. He had received a doctoral degree in philosophy in 1950 with a dissertation on refl exivity as a philosophical concept and a thesis about the reflexivity of consciousness. He was also an objectivist in ethics, and had been critical of the prevalent moral relativism and subjectivism found in recent philosophy. Jørgensen and Ross had done important work on moral argumentation with more technical work on the logic of imperatives and norms. Moral objectivism was not only wrong but in a way also “immoral” because it undermined their belief in democracy. Especially Jørgensen also thought that the idea of reflexivity was wrong when applied to consciousness. Neither statements nor consciousness could be reflexive – that is refer to themselves/itself. The reflexivity of consciousness is – according to Jørgensen – simply not an empirical psychological fact. Grue-Sørensen tried to establish the foundation of a theory of education based both on conceptions of consciousness and of the relation between scientific knowledge – facts – and moral values – in a neo-Kantian fashion. For him the interplay between ethics and knowledge was a central part of a theory of education – a belief due to which he never became a professor of philosophy – having tried many times. These debates in philosophy and in education were superseded in the 1970’s by the rise in influence of the German inspiration from Critical Theory and the demise of logical positivism. (shrink)

bd. 1. 1831-1837, 27. Januar.--bd. 2. 1837, 27. Januar-1840, 2. Juni.--bd. 3. 1840, 2. Juni-1842, 20. November.--bd. 4. 1842, 20. November--1844 Marts.--bd. 5. 1844 Marts-December--bd. 6. 1844 December-1845 December.--bd. 7., afd. 1. 1845 December-1847, 24. Januar, med Undtagelse af "Bogen om Adler" og "Skrift-Prøver." afd. 2. 1845 December-1847 24. Januar, "Bogen om Adler" "Skrift-Prøver."--bd. 8., afd. 1. 1847 24. Januar-1848 15. Maj, Gruppe A. afd. 2. 1847 24. Januar-1845 15. Maj, Gruppe B og C.--bd. 9. 1848 15. Maj-1849 2. Januar.--bd. (...) 10., afd. 1. 1849 2. Januar-7. September, Gurppe A, Journaloptegnelser. afd. 2. 1849 7. September-1850 18. April, Gruppe A, Journaloptegnelser afd. 3. Gruppe A, Journaloptegnelser fra 1850 18.April til 1851 22. Januar. afd. 4. Gruppe A, Journaloptegnelser fra 1851 dd. Januar til 1852 30. August. afd. 5. Gruppe A, Journaloptegnelser fra 1852 30. August til 1853 2. November Optegnelser fra Gruppe A og B 1849-1853. afd. 6. Optegnelser af Gruppe B og C 1849-1853.--bd. 11., afd. 1. Gruppe A, Journaloptegnelser 1854 fra 1. Marts til Oktober. afd. 2. Gruppe A, Journaloptegnelser 1854 Oktober til 1855 Januar. Løse papirer 1853 til 1855 25. September. afd. 3. Optegnelser af gruppe B 1854-1855.--bd. 12. Optegnelser (gruppe C) fra 1831 til 1838-39.--bd. 13. Optegnelser (gruppe C) fra 1831 til 1838-39 samt tilføfjelser og rettelser til alle foregaænde bind.--bd. 14. Index A-F.--bd. 15. Index G-Q.-- bd. 16. Index R-Ø og Bibelindex. (shrink)

I bestræbelsen på at placere et gennemført forskningsprojekt undersøges om det kan knyttes an til den åndsvidenskabelige pædagogik, der i Tyskland og Nederlandene dominerede den akademiske pædagogik i den første to tredjedel af det 20. århundrede. Der var gode grunde til at denne akademiske disciplin blev udkonkurreret at hhv. en empirisk-analytisk og en kritisk-emancipatorisk tilgang, men udfordringen af at etablere en pædagogisk videnskab der hverken er teknisk eller normativ er fortsat aktuel. Den åndsvidenskabelige pædagogik fik sin egenart af, at den (...) søgte at manifestere sig på feltet mellem det man kan vide om barnet og det barnet kan blive til. I en kritisk gennemgang foreslås, at det er muligt at holde fast ved ønsket om en pædagogisk videnskab om og for praksis, når man forankrer den i pædagogikkens karakter af at være et projekt. Pædagogik bliver derved til en handlingsvidenskab, der er hjemsted for forskningsprojekter som det projekt der præsenteres i artiklens begyndelse. (shrink)

Blandt de værker, der er overleveret under Platons navn, er den forholdsvis ukendte Theages. Det er en ganske kort dialog, som ikke desto mindre behandler et kernespørgsmål i Platons forfatterskab: Hvordan opnår man visdom? Den har tydelige referencer til en række kendte passager i Platons værk, fx iForsvarstalen, Symposion, Staten og Theaitetos. Desuden viser den nogle af de berømteste sider af Platons Sokrates: Hans guddommelige tegn, hans særlige ironi, hans forhold til sofisterne og til de mennesker, der vil følge ham. (...) Dialogen er både filosofisk og litterært vanskelig at fortolke og er ofte blevet anset for uægte. Den platoniske dialog Theages giver en oversættelse af dialogen, gennemgår dens forskningshistorie og fortolker den gennem en omhyggelig læsning og en diskussion af dens vigtigste temaer. Bogen viser, hvordan de sidste århundreders forskning direkte eller indirekte har været afhængig af spørgsmålet om ægthed. I modsætning hertil argumenterer forfatteren for, at den rette forståelse af dialogen bedst findes på baggrund af Platons samlede værk, uafhængigt af forfatterspørgsmålet. Således giver bogen også et overblik over den nyere Platon-forskning og en indføring i en række væsentlige temaer hos Platon. (shrink)

Filosofi og pædagogik er gamle fæller, og der er et overlap mellem filosofiens historie og pædagogikkens historiske litteratur. Store tænkere som Platon, Aristoteles, Augustin, Descartes, Locke, Rousseau, Kant, Hegel, Schleiermacher, Herbart og Dewey hører hjemme begge steder. I den pædagogiske filosofi kan almene teoretiske og praktisk filosofiske spørgsmål udforskes systematisk og historisk. Gennem diskussioner af sådanne spørgsmål kan man forholde sig mere nysgerrigt, bevidst, begrundet og kritisk til pædagogisk praksis såvel som til pædagogisk teori, empiri og undervisningsteknologi. -/- Fællesskabet (...) er ikke uproblematisk. Pædagogik er ikke filosofi, og pædagogisk filosofi ikke kun pædagogik. Både didaktik og almen pædagogik kan komme i konflikt med pædagogisk filosofi. Hvordan kan almene pædagogiske spørgsmål overhovedet belyses filosofisk, og hvad betyder de for filosofien selv? En pædagogisk filosofisk tilgang forandrer kanon i både pædagogik og filosofi. Udvalget af nøgletekster ændres. Emner, der er værd at diskutere, forskydes. Nye forskningsspørgsmål og prioriteringer viser sig. Et pædagogisk perspektiv på filosofiens udvikling vil fremhæve dens bidrag til at forstå ’den pædagogiske problem- og fænomenverden’, ligesom et filosofisk perspektiv på pædagogikken vil flytte – eller rettere udvide – fokus med hensyn til dens idéhistorie såvel som dens aktuelle teoretiske praksis. Som i al anden filosofi kan man i den pædagogiske filosofi diskutere teoretiske og praktiske, såvel som poetiske og æstetiske spørgsmål; men det er typisk med en særlig vinkel, nemlig den pædagogiske. Man kan således diskutere erkendelse, viden og sandhed, ligeså vel som man kan undersøge ret, retfærdighed og skønhed. Ofte vil det være med en særlig tvist. Den pædagogiske filosofi kan vise sig som særegen både ved sin særlige position og ved at relatere sig til det pædagogiske som genstandsfelt. Hvad denne position og dette genstandsfelt egentlig er, er der dog ingen enighed om. Det kan ikke engang siges at være udelukkende pædagogisk defineret, og derfor må den pædagogiske filosofi forholde sig åbent til begge dele. Studier i pædagogisk filosofi indbyder til denne drøftelse. (shrink)

Hvorfor Rosenzweig og Lévinas? -- Rosenzweigs og Lévinas' kritik af Kierkegaard -- Det enkelte, ensomme, sprogløse selv : Rosenzweigs kritik af Kierkegaard -- Subjektivitetens rent egoistiske protest : Lévinas kritik af Kierkegaard -- Kierkegaard syn på religion og etik -- Den kærliges selvtilintetgørelse : analyse af Kierkegaards Kjerlighedens gjerninger -- Det sublime i det pedestre : analyse af de Silentios Frygt og bæven.

Videnskabsteori handler om krav til videnskabelig viden, og disse krav hviler på forudsætninger, der kan ekspliciteres yderligere. -/- Specielt i dag er der dog brug for en bog, der ikke blot analyserer den klassiske videnskabsteori, men i samme diskurs også forholder sig til de meget forskellige tankegange, der i dag giver sig ud for at være videnskabsteori. -/- Om videnskabelig viden til dem, der ønsker et bedre videnskabsteoretisk overblik, og til dem som ønsker at gå mere i dybden med den (...) egentlige filosofiske videnskabsteori. Bogen henvender sig til studerende og færdige kandidater inden for især samfundsvidenskab og humaniora. -/- Asger Sørensens ambition med bogen er at bidrage til klarhed og fornuft i en verden, hvor ideologisk forblændelse ikke blot sker gennem massemedier og underholdningsindustri, men også gennem en akademisk teoriproduktion, der udvikler og anerkender alle mulige programmer for videnskab. (shrink)

_Etter revisjonen av bioteknologiloven i mai 2020, ble eggdonasjon på norsk et faktum. I kjølvannet av «bioteknologiforliket» – en koalisjon mellom Ap, Frp og SV som sikret stortingsflertall for endringene i loven – skulle kompensasjonsstørrelsen fastsettes for kvinner som ønsker å donere bort egg. Det ble av den grunn holdt en høring om retningslinjene for donasjon av egg, herunder alternativer for hvor mye donor bør kompenseres økonomisk. I denne artikkelen har jeg analysert høringsutkastet, høringssvarene og de endelige retningslinjene for kompensasjon (...) av eggdonasjon. Hensikten med studien var å undersøke de ulike argumentene i den norske debatten om økonomisk kompensasjon for donasjon av egg. Tre gjennomgående temaer ble identifisert i høringsdokumentene: motivasjonens form og innhold, rettferdighet og donorbutikk. Et sentralt funn i høringen var en gjennomgående bekymring for økonomisk motivert donasjon. Samtidig var det bred enighet om at eggdonasjoner skulle være altruistiske. Altruisme ble forstått som et fravær av økonomisk motivasjon hos donoren, men uten at andre ikke-altruistiske motiver ble problematisert eller at forutsetningene for altruisme ble videre diskutert. Analysen viste også hvordan lignende argumenter ble vinklet ulikt for å kunne understøtte både en høyere og lavere kompensasjon. For eksempel endte en vektlegging av kvinners rettigheter i noen høringssvar opp som et forsvar for det høyeste forslaget til kompensasjon, mens i andre høringssvar ble den brukt som argument for et forbud mot enhver kompensasjon. Samlet sett gir denne studien innblikk i mangfoldet av argumenter som er blitt brukt i den norske debatten om økonomisk kompensasjon for eggdonasjon, og den viser viktigheten av å definere begrepene som brukes – som altruisme, frivillighet og økonomisk motivasjon – for å få bedre frem både enighetene og uenighetene mellom partene i debatten._ _Nøkkelord:_ altruisme, bioteknologi, eggcelledonasjon, godtgjørelse, motivasjon _English abstract_ After the revision of the Biotechnology Act in May 2020, egg donation in Norwegian became a fact. In the wake of the "biotechnology agreement" – a coalition between Ap, Frp and SV that secured a parliamentary majority for the changes in the law – the amount of compensation was to be determined for women who wish to donate eggs. A hearing was therefore held on the guidelines for egg donation, including options for how much the donor should be financially compensated. In this article, I have analyzed the consultation draft, the consultation responses and the final guidelines for compensation for egg donation. The purpose of the study was to examine the various arguments in the Norwegian debate about financial compensation for egg donation. Three consistent themes were identified in the consultation documents: the form and content of the motivation, justice and donor shop. A key finding in the consultation was a consistent concern about financially motivated donation. At the same time, there was broad agreement that egg donations should be altruistic. Altruism was understood as an absence of financial motivation on the part of the donor, but without other non-altruistic motives being problematized or the prerequisites for altruism being further discussed. The analysis also showed how similar arguments were angled differently in order to support both higher and lower compensation. For example, an emphasis on women's rights in some consultation responses ended up as a defense for the highest proposal for compensation, while in other consultation responses it was used as an argument for a ban on any compensation. Overall, this study provides an insight into the diversity of arguments that have been used in the Norwegian debate on financial compensation for egg donation, and it shows the importance of defining the terms used _–_ such as altruism, volunteering and financial motivation _–_ in order to better bring out both the agreements and the disagreements between the parties in the debate. _Keywords:_ altruism, biotechnology, egg cell donation, remuneration, motivation. (shrink)

I Norge har vi hatt kontroverser omkring regulering avhumanmedisinsk bioteknologi siden 1980-tallet. Denneartikkelen analyserer et lite utsnitt av disse reguleringsdebattene,nærmere bestemt kontroversen omkring forskningpå befruktede egg. Med utgangspunkt i skriftlig materialeknyttet til tre reguleringsrunder undersøker vi her hvordan ulike aktører arbeidet forå ramme inn denne kontroversen, bl.a. ved hjelp av ulikevitenskapelige og politiske representasjoner av det befruktedeegget.Vi finner at det i perioden 1987–2007 ble arbeidet medulike innramminger som utgangspunkt for retoriske ogpolitiske strategier: På den ene siden ser vi forsøk på (...) å innrammekontroversen i et risikorammeverk som først ogfremst fokuserte på de potensielle negative sidene vedhumanmedisinsk bioteknologi, og som spesielt vektlarespekten for det ufødte liv. På den andre siden ser vi atman arbeidet med en forventningsinnramming som lahovedvekten på håpet om nye behandlingsregimer foralvorlig syke mennesker.Forbudet mot forskning på befruktede egg som ble vedtatti 1987, ble opprettholdt i 1994 og 2003. Med lovendringeni 2008 fikk vi imidlertid et markant brudd i dennorske lovgivningspraksisen, da forskning på befruktedeegg ble tillatt på visse premisser. Vi argumenterer for at den viktigste årsaken til denne lovendringen var Mehmet-saken, en sak som medførtesåkalte «oversvømmelser» i begge innrammingsforsøkenesom er omtalt ovenfor. Mehmet-saken eksponerte samtidig et generelt demokratiskdilemma. Saken illustrerte hvor sårbare lovregler og etiske prinsippkan være for det som for allmennheten fremstår som helt urimelig, og dennesaken etterspør slik sett mer hybride måter å tenke forholdet mellom det universelleog det partikulære, mellom prinsipiell etikk og lekmannsskjønn, mellomfakta og verdier som utgangspunkt for politikkutforming.Nøkkelord: humanmedisinsk bioteknologi, forskning på befruktede egg,kontrovers, representasjoner, Mehmet-sakenEnglish abstract: Effective representations? Concerns and expectationsregarding research on fertilized eggsSince the 1980s, there have been several debates and controversies concerningthe regulation of medical biotechnology. In this article, we analyze three suchinstances in Norway, mainly the debates concerning research on fertilizedeggs. Analyzing the debates surrounding the regulations of 1994, 2003/2004and 2008, we investigate how different stakeholders strived to mobilize whatwe call different framings of the controversy, utilizing the different scientificand political representations of the fertilized egg.Framing involves creating baselines for rhetorical and political stratagems.Two framings appear more pronounced than others in the Norwegian debate.On one hand, we find attempts of framing the controversy in a risk centricframework, which mostly emphasizes the potential negative effects of medicalbiotechnology as it focuses on the universal reverence for the unborn life. Onthe other hand, we see attempts to mobilize a positive frame of expectationthat emphasizes on the hope of finding new and effective treatment options forthe severely ill.The ban against research on fertilized eggs that was passed in Norway in1987 was repeated in 1994 and 2003. However, with the changes introducedto the law in 2008, there was a noticeable shift in Norwegian legislation, asresearch on fertilized eggs became permissible if specific conditions were met.We argue that the turning point in this regulative change was the Mehmentcase, a particular case that entailed the so-called «overflowing» in both the negative and the positive frame. The Mehmet case exposed a moregeneral democratic and political dilemma. In our opinion, it illustrates howvulnerable can regulation that is based on general ethical principles be in theface of what appears to the laity as unreasonable. Thus, we argue that thisactualizes the need for more hybridized ways to view the relationship betweenthe universal and the particular, between principle-based ethics and theunderstandings of lay people, between facts, and values and actual cases inpolicy shaping and practice. (shrink)

I denna artikel kommer jag att ge en översikt över olika argument som ger stöd för slutsatsen att biologisk mångfald per se är värdefullt och bör bevaras. Ett vanligt argument vilar på premissen att biologisk mångfald har egenvärde, men premissen är svår att göra rimlig och får lätt kontraintuitiva följder. Utöver det kommer jag även att kritiskt granska instrumentella värden, relationella värden, och vad som här kallas ’miljöspecifika’ värden. I den sistnämnda kategorin ingår begrepp som naturlighet och naturvärde. Dessa definieras (...) ofta med ’frånvaro av avsiktlig mänsklig påverkan’ som ett nödvändigt villkor. Det kan finnas goda skäl att nyansera såväl instrumentellt värde som definitionen av naturvärde för att tillåta mänsklig påverkan som främjar biologisk mångfald utan att en värdeminskning sker. (shrink)

Temanummer om «etikkbølgen» i yrkesutdanning og -praksisHøstens utgave av Etikk i praksis er et temanummer om «etikkbølgen» innen yrkesutdanning og -praksis, altså tendensen til å gjøre etikk til et eksplisitt tema for fag, kurs, kodekser og retningslinjer innen ulike profesjoner og utdanningsløp. Den tematiske delen består av fire artikler som omhandler ulike yrkesgruppers møte med «etikkbølgen». I den åpne delen har vi to artikler: en som drøfter vårens store profesjonsetiske slag i norsk politikk, nemlig fastlegenes reservasjonsrett, og en som tar (...) for seg en ofte oversett side ved global rettferdighet, nemlig de fattige landenes forpliktelser. (shrink)